Aktiemarkedet. Bare ordet i sig selv kan lyde skræmmende. Ikke desto mindre er der mange, der drømmer om at komme i gang med at investere. De fleste ved bare ikke, hvor de skal begynde. Det kan virke som en jungle af smarte begreber, som man ikke rigtig kan få prikket hul på. Men netop dét er dog et af de bedste tips: Prik hul på det. De fleste kender til vendingen, at man først lærer teorien rigtigt, når den anvendes i praksis. Det er lidt det samme med aktier. Men det kan selvfølgelig være hensigtsmæssigt at have et meget groft overblik over, hvad du begiver dig ud i. Det hjælper vi med her.
Kort og godt betyder aktie en ejerandel i en virksomhed. For at du kan købe aktier, skal virksomheden være struktureret som et aktieselskab. Det er altså ikke alle virksomheder, du kan investere i via aktier. Nogle af de mest velkendte aktieselskaber, vi kender herhjemme fra, er Mærsk, Novo Nordisk, Carlsberg, Pandora o.s.v. Du kan dog både investere i danske og udenlandske selskaber.
Det er attraktivt at investere i aktier, da de historisk set giver mere afkast end eksempelvis obligationer. I stedet for at have pengene stående i banken, kan det på lang sigt være mere profitabelt at investere dem i aktier. På den måde er der mange, der “sikrer” en ekstra pensionsopsparing. Det er dog vigtigt at pointere, at du aldrig kan vide dig sikker med aktier. Der vil altid være en risiko forbundet med det, hvorfor du kan risikere at tabe penge.
A og B-aktier
Der findes forskellige former for aktier. Du har måske hørt om A- og B-aktier? Et selskab har mulighed for at klassificere sine aktier, således at der gælder forskellige betingelser for de respektive aktieklasser. Det er op til hvert selskab at bestemme de rettigheder, der er tilknyttet hver klasse. En grund til at dele aktierne op i klasser kan være, at man gerne vil opdele stemmerettighederne, og den indflydelse de involverede har.
Når man køber en aktie, køber man jo i princippet en andel i det pågældende selskab. Det betyder også, at man har mulighed for at influere de beslutninger, der bliver taget. Aktieselskaber holder typisk generalforsamlinger, hvor aktionærer har mulighed for at påvirke de visioner og retninger, virksomheden skal tage. Men der er også tilfælde, hvor en gruppe af mennesker ønsker at bevare deres indflydelse på virksomheden, og hvor man derfor deler aktierne op. På den måde kan man sikre, at eksempelvis A-aktier har en højere stemmeret end B-aktier.
Det er en god idé at være opmærksom på, hvilken en form for aktier du investerer i.
Sådan starter du
Der er forskellige måder at påbegynde din aktieinvestering. Hvis vi deler det op i to hovedgrene, kan du enten vælge at investere på egen hånd via din bank, hvor du har manuel kontrol over, hvilke selskaber du investerer i og hvor mange. Du kan også vælge at gøre det via en investeringsfond, hvor du starter med at svare på nogle grundlæggende spørgsmål om, hvor meget du vil investere per måned, og hvor risikovillig du er, og derefter gør de arbejdet for dig.
I banken vil du skulle oprette et såkaldt depot, som du bruger til at opbevare dine værdipapirer. Du skal blot kontakte banken, og så sætter de det i gang. Forvent noget kommunikation frem og tilbage og nogle papirer, der skal underskrives, og så er du formegentlig klar inden for en uge. Fordelen ved at investere via en fond er blandt andet, at dine aktier spredes ud, således at risikoen mindskes. De bliver også plejet løbende automatisk. Der er en omkostning forbundet med at bruge en investeringsfond, da du skal betale for, at de administrerer og vedligeholder dine aktier. Omvendt vil der typisk også være en depotomkostning i en bank. Disse omkostninger kan variere meget fra fond til fond og fra bank til bank. Det er derfor vigtigt, at du undersøger dette nøje, før du beslutter hvor og hvordan, du vil investere dine penge. I det lange løb kan omkostningerne nemlig blive til en stor pulje.
Held og lykke med aktierne!