Når danske privatinvestorer investerer i aktier, starter processen som regel med at finde en eller flere aktier, som de tror på. Det kan være ved hjælp af egen aktieanalyse, anbefalinger fra investeringsanalytikere, en nyhed i finanssektionen eller noget helt fjerde. Fælles for dem alle er, at investoren fokuserer på aktier, hvor der gemmer sig en potentiel kursstigning. Når investorer handler aktier på denne måde, kaldes det at gå ”lang” i aktien. Når man køber en aktie, er man altså ”lang” i den.
En kort, en lang – og et short
Det er så fristende at tro, at man går ”kort” i en aktie, når man sælger den igen. Det er imidlertid ikke en helt korrekt definition af at gå kort – også kaldet at shorte. Når en aktie shortes, sker det ganske korrekt ved at sælge den. Der er dog en vigtig tilføjelse. Når du shorter en aktie, sælger du nemlig en aktie, du IKKE ejer i forvejen!
Sådan fungerer short
Når du shorter en aktie, er det hele vendt på hovedet. Her leder du efter aktier, du forventer kommer til at klare sig dårligt. Når du har fundet en sådan aktie, vil du førhen låne aktierne og sælge dem med det samme. Et eksempel kunne være, at du låner 1 aktie til kurs 100. Den sælger du med det samme. Nu sker der så det, at kursen falder til 80. Du kan dermed købe aktien tilbage, og levere den tilbage til vedkommende, du har lånt den af.
Det kan imidlertid være lidt besværligt at shorte, da du altid er afhængig af at kunne låne aktierne hos en anden. For at komme denne problemstilling til livs, kan du i stedet gøre brug af en CFD. En CFD er en finansiel kontrakt, der indgås mellem en køber og sælger. Her handles det egentlige aktiv således ikke; i stedet foregår handlen med selve kontrakten. Du slipper således for at skulle låne aktierne, du vil shorte, men kan i stedet blot indgå en CFD-handel med en modpart, der gerne vil købe, når du vil sælge.
Hvad er fordelen ved at shorte?
Fordelen ved at shorte er ligetil. Når short er en del af din investeringsværktøjskasse, kan du både tjene penge på stigende og faldende aktiekurser. Det giver dig dermed en helt ny dimension til aktieinvestering, da du nu også kan tjene penge på aktier i faldende markeder. Og har du en formodning om, at en given aktie vil flade over tid, er short derfor en oplagt mulighed for at profitere herpå.